Tjekliste før salg af din virksomhed
Sådan gør du din virksomhed salgsklar ‒ og øger værdien før du sætter til salg.

1. Klarhed over dit mål
Hvad vil du opnå med et salg ‒ økonomisk frihed, generationsskifte, ny livsfase?
Ønsker du selv at blive i en periode, eller vil du helt ud?
Hvor hurtigt skal salget ske ‒ og hvad er “den rigtige køber” for dig?
En klar målsætning gør det lettere at planlægge og vælge den rigtige strategi.

2. Få et realistisk billede af værdien
Få lavet en værdiindikativ analyse ‒ ikke kun baseret på regnskaber, men også på markedspotentiale,
kunder, systemer og medarbejdere.
Identificér de områder, der trækker værdien ned.
Gør noget ved dem, mens du stadig har tid.

3. Optimér driften og processerne
Standardisér og dokumentér de vigtigste arbejdsgange.
Fjern flaskehalse og manuelle rutiner.
Overvej digitalisering af økonomi, rapportering og kundedata.

4. Gør virksomheden mindre afhængig af dig
Sørg for, at nøglekunder, leverandører og medarbejdere ikke kun hænger op på dig.
Skab en ledelsesstruktur og uddeleger ansvar.
Etabler klare ansvarsbeskrivelser og incitamentsaftaler for nøglepersoner.

5. Gør regnskab og jura klar til “due diligence”
Ryd op i balancen og fjern unødvendige poster.
Saml kontrakter, aftaler, patenter og kundeoplysninger ét sted.
Gennemgå juridiske risici sammen med revisor og advokat.

6. Planlæg skattemæssigt i god tid
Gennemgå ejerskabsstruktur, holdingselskab og generationsskiftemodel.
Tal med revisor om skatteoptimering og afgift ved salg.

7. Udarbejd din/jeres egen strategi for virksomheden
Købere ønsker ofte at se hvilken strategi den nuværende ejer ser for virksomheden
Nuværende ejer kender produkter, markedet og kunderne bedre end den mulige køber

8. Udarbejd din exit-strategi
Beslut, om du vil sælge helt, delvist, eller lave et glidende generationsskifte.
Forbered forskellige scenarier for din egen rolle.
Overvej, hvordan du kommunikerer planen internt og eksternt.

9. Involvér eksterne kræfter i tide
En erfaren sparringspartner kan hjælpe med at afdække værdipotentiale, finde relevante købere og styre
processen.
Det kan være forskellen mellem et ‘OK salg’ og et rigtigt godt salg.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk